“Skolevægring” - eller børn, der praktiserer grundlæggende rettigheder?
Jeg har tænkt meget over det her med “skolevægring”. Eller rettere: Jeg har tænkt meget over, hvorfor vi bliver ved med at tale om skole - og derved også børns ‘nej’ til skole - som en pligt og et brud herpå.
I Tyskland er der undervisningspligt. Her skal børnene fysisk i skole, uanset hvad. I Danmark er det anderledes. Her er der undervisningspligt, og det betyder, at vi som forælder har ansvar for, at vores børn undervises. Men undervisningen kan sagtens foregå i hjemmet eller i alternative rammer, så længe den står mål med folkeskolens.
Alligevel hører jeg igen og igen folk – både politikere, fagfolk, journalister og forældre – tale om skole, som var det en pligt. En selvfølgelighed, der ikke er til forhandling. Dét tror vi på - så meget så at vi presser og presser børn, der tydeligt siger ‘nej’ til skole. Systemisk og individuelt. Og det er jo dér, det bliver interessant. For det viser, hvor stærkt sproget og normerne griber ind i vores tænkning, uden at vi opdager det.
Når vi taler om ‘skolevægring’, siger vi i virkeligheden, at skolen er en nødvendighed. At skolen er det sted, barndommen finder sted. At skolen er den eneste legitime ramme for undervisning og socialisering. At alt andet er en afvigelse. Det er i bund og grund en kulturel sandhed, ikke en objektiv eller juridisk. Og det er præcis sådan normative sandheder virker: De smelter sammen med sproget og bliver til “det, vi bare ved”. Derfor føles hjemmeundervisning ofte som noget mærkeligt eller mistænkeligt i en dansk sammenhæng, selvom det i virkeligheden er helt lovligt. Loven diskriminerer ikke mellem undervisningsformer på den måde, vi mennesker gør normativt.
Giver det mening at tale om at børn ‘vægrer sig’ mod noget, der de facto er én mulighed blandt mange? Siger de i virkeligheden ikke bare ‘nej tak’ - og på den måde åbner de døren til noget nyt? Det, som de intuitivt mærker, de har brug for?
Vi skal jo egentlig bare lytte.
I stedet taler vi om børnene, som om, der er noget galt med dem. De ‘vægrer sig’. Det signalerer modstand, ulydighed, et problem. Men når nu skolen i sin essens er et tilbud, hvordan kan børn så vægre sig imod den?
Ville vi nogensinde kalde en voksen “arbejdsvægrende”, hvis hun sagde nej tak til et jobtilbud? Ville vi kalde nogen “lægevægrende”, hvis de ikke havde lyst til at tage imod en behandling, der blev tilbudt?
Nej. Men når et barn siger nej til skolen, så kalder vi det ‘vægring’, og vi behandler det som en diagnose, et problem og noget, der skal fixes.
Jeg tror ikke, vi oplever en generation af børn, der ikke kan finde ud af at gå i skole. Jeg tror, vi oplever en generation af børn, der som de første er vokset op i et ligeværdigt børnesyn - og derfor mærker klart og tydeligt, når de bliver diskrimineret imod. Og de har modet til at sige fra!
Hvis vi antager et ligeværdigt børnesyn, er det således noget helt andet end ‘skolevægring’, der sker i disse år. Når et barn ikke vil i skole, er det ikke et brud på en pligt. Det er et barn, der siger:
“Her har jeg ikke lyst til at være.”
“Her trives jeg ikke.”
“Her lærer jeg ikke det, jeg har brug for.”
“Her bliver jeg ikke mødt, som jeg har brug for - og fortjener”
I virkeligheden er det, at sige ‘nej’ til skolen, ikke vægring – det er en udøvelse af en grundlæggende menneskeret: retten til at sige fra, retten til at blive taget alvorligt som aktør i eget liv. Det er retten til at blive hørt.
Når vi kalder det ‘vægring’, placerer vi problemet i barnet. Barnet bliver den forkerte. Barnet bliver den, der ikke passer ind, den der modsætter sig det, alle andre gør. Men hvad nu, hvis vi vendte perspektivet? Hvad nu, hvis vi sagde, at skolen nogle gange ikke passer til barnet? At det er rammerne, der fejler, og ikke barnet? At det faktisk er sundt og modigt at sige nej, når noget ikke fungerer?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på de kendte mennesker, der er blevet hjemmeundervist, og som på hver deres måde brød med normen. H.C. Andersen, Grundtvig, Troels Kløvedal, Bertel Haarder – alle fik de en barndom, hvor læring ikke var låst fast til et klasselokale. Troels Kløvedal fortalte, hvordan friheden i hans opvækst prægede hans lyst til at lære, til at rejse, til at se verden.
Og kigger vi uden for Danmark, er listen endnu længere: Thomas Edison, Florence Nightingale, Agatha Christie, Theodore Roosevelt, de store Brontë-søstre – alle sammen mennesker, der har sat spor i historien, og som blev undervist hjemme. Selv nutidige stjerner som Taylor Swift eller Serena og Venus Williams har haft hjemmeundervisning, fordi deres liv kaldte på andre rammer. Det fortæller en tydeligt historie om, at der ikke findes én rigtig måde at lære på. At skolen ikke har monopol på dannelse, viden og fællesskab.
Så hvorfor fastholder vi sproget om skolepligt og skolevægring? Måske fordi det er nemmere at bevare en norm end at stille spørgsmål ved den. Måske fordi skolen i Danmark er blevet noget langt større end bare en institution – den er blevet et symbol på vores velfærdsstat, på lighed og demokrati. At stille spørgsmål ved skolen føles derfor næsten som at stille spørgsmål ved selve Danmark. Men hvad kan et demokratisk samfund, hvis det ikke kan lytte til minoriteters stemme - forunder også børns?
Jeg mener, at vi bliver nødt til at genforhandle vores sprog og vores syn på børn og skolen, som vi kender den. Når vi kalder et barn ‘skolevægrende’, nægter vi barnet retten til at være aktør i eget liv. Vi gør barnets “nej” til et symptom.
Men måske er det præcis omvendt: Måske er barnet det mest ærlige spejl, vi har, der viser os, at systemet ikke altid fungerer. Måske er børnene kanariefuglen i kulminen. Måske er det, der sker nu, det, denne forældregeneration intuitivt vidste, skulle til, da de besluttede at opfostre børn gennem det nye børnesyn.
Måske er det ikke barnet, der vægrer sig – måske er det barnet, der insisterer på en menneskeret, vi voksne for længst har vænnet os af med at praktisere: retten til at sige nej, retten til at blive lyttet til, retten til at leve og lære på en måde, der giver mening.
Når vi ser på det på den måde, bliver skolevægring ikke et problem, der skal løses. Det bliver en påmindelse om, at undervisningspligten er fleksibel, og at skolen er et tilbud – ikke et fængsel. Det bliver en påmindelse om, at barndom kan se ud på mange måder. Og det bliver en påmindelse om, at børns stemmer er lige så værdifulde som voksnes. Måske er det dér, vi i virkeligheden skal starte: med at tage børnenes nej alvorligt. Ikke som vægring. Men som et legitimt svar.
Gode råd til hjemmeundervisning med små søskende hjemme samtidigt
Hjemmeundervisning er et stort skridt og ansvar i sig selv. At tage dit barn ud af skole eller at undlade at sende dit undervisningspligtige barn i skole. Men hvad så, hvis du også har mindre søskende hjemme samtidigt - kan du hjemmeundervise dine store unger med mindre søskende hjemme samtidigt?
Det korte svar er: ja, selvfølgelig kan du det.
Det er ikke altid kønt og nemt, og det er heller ikke altid, du lykkes med det, du satte dig for.
Spørger du en folkeskolelærer, er jeg sikker på, de kan genkende den beskrivelse af en lektion eller skoledag - i hvert fald ind imellem.
Men det kan altså godt lade sig gøre - også på en måde, der føles godt i maven. Nogle gange endda helt fantastisk. I dette blogindlæg tager jeg dig med igennem de do’s and don’ts, jeg har identificeret gennem årerne med hjemmeundervisning med børn under - og over den undervisningspligtige alder hjemme samtidigt.
Hvad er de klassiske udfordringer ved at hjemmeundervise med små søskende hjemme samtidigt?
Her er dem, jeg typisk har identificeret - både i min egen hjemmeskole og i det, jeg har hørt fra andre hjemmeskolemamas:
Afbrydelser og opsplittet opmærksomhed
Skyldfølelse over ikke at “gøre/være nok” for nogen af børnene
Behov for at være alt for alle - samtidigt
Differentiering i undervisning
Forskellige behov hos børnene
Øvelsen i ikke at blive frustreret over misforholdet mellem det, vi forbereder – og det, vi når
Presset i baghovedet over tilsyn: Gør vi nok? Er det tilstrækkeligt?
Måske kan du genkende nogen af dem?
Hvordan håndterer du så de udfordringer?
Der er forskellige håndtag at skrue på, for at håndtere de udfordringer, der kan opstå ved at hjemmeundervise børn i forskellige aldre. Det kan handle om struktur og planlægning (jeg har det perfekte værktøj til dig - se bunden af indlægget). Det kan handle om mindset. Det kan handle om at oplade dine egen batterier.
Læs med videre, for at få konkrete input og værktøjer til at navigere i hjemmeundervisning med små søskende hjemme samtidigt.
Den undervisning, du planlægger, er ikke det eneste tidspunkt, dine børn lærer noget. Det kan være rart at huske på, på de dage, hvor den planlagte undervisning ikke går som planlagt, eller måske endda er vanskelig at gennemføre med små søskende hjemme. Prøv for eksempel at tænke på al den rivende udvikling og evig læring, dine børn gennemgik, inden I påbegyndte undervisning. Akademisk og klassisk skolsk læring er blot én måde at lære på. Derfor gør det heller ikke alverdens forskel, hvis én dags undervisning kokser. Op på hesten igen, mama!
Det er kun dig, der ved hvad du gerne ville have nået den dag, det heller ikke gik, som du ønskede. Ungerne ved det ikke - og det gør tilsyn heller ikke. Prøv derfor at skift dit fokus, når du lige har trukket vejret dybt ned i maven. Måske blev det ikke, som du planlagde eller ønskede. Men hvad kom så i stedet for? Eller hvad kan du sætte i stedet for - eller måske endda lade blomstre af sig selv?
C’est la vie! Træk på skuldrene, og lov dig selv, du vil gøre dig endnu mere umage i morgen. Det handler ikke om at sige ‘pyt’ og være ligeglad, men om at være modstandsdygtig og ikke tage ét “mislykkes” forsøg som et nederlag eller et tegn på, du gør noget forkert. Hvad du ikke når i dag, når du i morgen. Det handler i det hele taget ikke om at nå noget - men om at lære sammen.
Dårlige dage med lav energi eller mange forstyrrelser hos børn og voksne sker også i traditionel skoling. Dén påmindelse giver jeg ofte mig selv - og egentlig summer den de forudgående pointer ret godt op.
Og så er der dén her - og den er vigtig! Ingen er mere motiveret for at få det til at lykkes end dig! Alene dét gør dine unger smadderheldige.
Normeringen er bedre i din lille hjemmeskole end i en skole med traditionel undervisning. Støjniveauet er også bedre - også med yngre søskende hjemme. Og dét siger immervæk en del.
Og husk så på - igen og igen - at det ikke er meningen, du skal genskabe et klasseværelse. Du skal hjemmeundervise sådan som det ser ud i din familie. Du skal tilpasse undervisningen til dine børn - alle dine børn - ikke mine børn til undervisningen. Familien er omdrejningspunktet - undervisningen er noget, I gør sammen allesammen.
Og sidst men ikke mindst, hvis du nu får dårlig samvittighed over at de store skal tage hensyn til de små - eller omvendt: der sker også tilpasning i almindelige klasseværelser.
I forhold til tilsyn er det væsentligt at huske på at alt kan oversættes til skolsk. Måske nåede du ikke i mål med det, du havde planlagt - men hvad stod så i stedet for, og hvordan kan du beskrive det på skole-sprog? Det tæller også som undervisning!
Mindset: Tænk relation over præstation
Det vigtigste ved læringsmiljøet i din hjemmeskole er relationen - ikke skemaet, det du planlægger eller det du når. Prøv derfor om du kan bevare fokus så meget som muligt på relationen til dine børn. Her vokser læring, forbindelse og motivation nemlig fra. Og jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort - men det er et dejligt befriende fokus at vende tilbage til. Vi er selv skolet til at sætte skema, præstation og output over relation og selvfølelse - det er noget, jeg ofte oplever, hjemmeundervisende forældre ikke ønsker at give videre til næste generation. Så mærker du et indre pres, der udmønter sig som frustration, kan det komme til at gå ud over relationen. Og så vigtigt er skemaet eller den planlagte undervisning bare aldrig.
Derfor kan det være en støtte at fokusere på at skabe en ‘relationsorienteret’ hjemmeundervisning, så du skaber trygge rammer, der styrker dine børns følelse af sikkerhed, selvbestemmelse og tilhør. Det er at godt givet ud på den lange bane at du prioriterer relation og regulering som grundlag for læring og tager højde for hele familiens trivsel, også når små søskende er til stede.
Praktiske værktøjer
Så hvis jeg nu skal blive sådan helt konkret på, hvilke praktiske værktøjer, du kan gøre brug af, hvis du kløjs lidt i at hjemmeundervise med små søskende hjemme samtidigt - eller hvis du gerne vil være et skridt foran, kan jeg anbefale disse ting:
Undervis, når du kan være mest nærværende. I babys lur, når ægtefælle er hjemme, når søskende er i bad, ser tegnefilm etc. Sover dit undervisningspligtige barn længere end yngre søskende, så fyld de små op med nærvær, mens de store sover fx.
Forbered aktivitet til mindre søskende. Vid dagen før hvad planen er for den kommende dag. Forberedelse er key, og dit fremtidsjeg ville takke dit fortidsjeg for at skabe de bedste betingelser for en god dag.
Amning til baby/tumling og/eller snacks på bordet til blodsukkerregulering. Vi har altid en tallerken med frugt, grønt, nødder osv på bordet, mens vi hjemmeunderviser.
Lav en forsimplet udgave af de stores opgaver til de små, så mindre søskende føler sig inkluderet og ligeværdige - det gør dem mindre tilbøjelige til at forstyrre, når de føler sig inkluderet (og det forstår man jo godt). Jeg kalder det ‘familieorienteret læring’ - hvor fokus er på at vi lærer sammen, og ikke så meget på om man er undervisningspligtig eller ej.
Skab individuelle stationer rundt om i huset - husk at medregne en til mindre søskende. Cirkulér mellem stationerne - med mindre søskende på hoften, når deres station ikke er sjov mere.
Carschooling! Tag historietimerne, engelsklektionerne, alfabettræningen, musikundervisning på vej på legeaftale - i bilen. Med podcast, musik, samtaler, læsning i bilen og andet.
Kreativitet ifm. højtlæsning - så er alle mere fordybede og kan bedre drømme sig væk i historien. Vi bruger akvarelmaling meget ifm. højtlæsning.
Weekender, med bedre normering er gode at 1:1 undervise i, er din Glæden ved hjemmeundervisning er ingen skema - du bestemmer!
Ritualer, der signalerer overgang til undervisning. Hos os er det fx finde penalhus, skære frugt/grønt, sætte stille musik på, tænde diffuser osv.
Afbryd så vidt muligt ikke en leg mellem store og små for at begynde undervisning. Leg er altid læring, og det kan være vanskeligt at få nogen til at engagere sig i det, du synes er vigtigt - hvis du har afbrudt dem i noget, de intuitivt ved er vigtigt.
Udendørs undervisning. Alt er nemmere uden for, og små søskende kan dimse og pille i jorden, mens du underviser.
Hjemmeskolekasser: hvert barn har sin egen kasse med forskellige ting til krea og andre selvstændige sysler. Tjek min Instagram @miewstorm for inspiration til at lave hjemmeskolekasser tilpasset dine børns alder
Sidst: husk hvor vanvittigt effektivt hjemmeundervisning er! Det tog mig 20 min at hjælpe min datter til at knække læsekoden, efter hun havde gået i skole i 6 mdr. Normering, tryg relation og indgående kendskab er key!
Positive påmindelser
Disse bruger jeg som en slags mantra i min hjemmeundervisning - måske kan de også bistå dig, hvis dagene er svære.
Du hjemmeunderviser ikke på trods af at du også har små søskende hjemme - du hjemmeunderviser, fordi I er en familie, der gerne vil lære og udvikle jer sammen.
Små søskende er ikke en forhindring, der skal håndteres - de er en essentiel del af rejsen!
Du skal ikke kompensere for at have yngre søskende inkluderet i dit undervisningspligtige barns skolegang - det er en gave at alle er samlet!
Besøg butikken her på hjemmesiden for konkrete værktøjer og læsning til at styrke dig i at nå dine mål med dit hjemmeliv.
Du er også meget velkommen til at skrive til mig på mie_wedsgaard@hotmail.com hvis du ønsker personlig mentoring i forhold til dit hjemme(skole)liv.
Brug for inspiration til hvad din tumling kan lave, for at føle sig inkluderet i rundt-om-bordet hjemmeundervisning?
Reklame: Personlig er jeg ret glad for at bruge materialer fra EtBørneunivers til min mindste. Særligt på de dage, hvor jeg skal undervise de store i noget klassisk skolsk (dansk, engelsk, matematik osv), som den mindste ikke så nemt kan inkluderes direkte i. Så printer jeg gerne aktiviteter fra www.etboerneunivers.dk ud på forhånd. Brug koden mie10 når du opretter dig som medlem. Det koster i forvejen kun 99 kr for et helt års medlemsskab, og med min kode får du altså mange timers hygge for din tumling, uden du skal lede internettet tyndt først. Win!